Blogg

Inden du undersøger bilen


skrivet den 27 aug av Admin, klockan:07:42
Inden du kigger på bilen, er der en del undersøgelser du kan foretage hjemmefra. Der er ingen grund til at begive sig ud, hvis alt ikke ser ud til at være i skønneste orden. Spørg først sælgeren, hvornår bilen sidst er synet. Biler som er over fire år gamle skal synes hvert andet år – derimellem kan bilen skifte ejer, uden at blive synet. Har bilen netop gennemgået syn, betyder det at den i hvert fald ikke er så dårlig, at den er farlig i trafikken – og det er jo et godt tegn. Er bilen ikke nysynet, kan sælgeren måske overtales til at gennemføre synet (det koster 400,-). Undersøg også, om bilen har restgæld. Det er en ubehagelig oplevelse, at blive frataget sin nye bil, fordi andre skylder penge i den. Det kan nemt tjekkes på tinglysning.dk, ved hjælp af bilens stelnummer. Husk, at hvis du køber bilen af en privat sælger, er du ikke beskyttet af nogen dansk lov – Du står altså dårligt, hvis bilens motor pludselig står af. Du får ingen garantier med i købet, med mindre du aftaler det med sælgeren – Går sælgeren med på en garantiordning, er det vigtigt at I aftaler det skriftligt, så du har beviser, hvis uheldet er ude.    

Bli den första att värdera denna post

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Kommentarer är stängt